Vikar søges til behandlingsinstitution for udsatte unge i Skibby

dato

Behandlingsinstitutioner Curam søger snarest en vikar

Curams målgruppe er børn og unge mellem 14-23 år med multiple problemstillinger, herunder omsorgssvigt, udviklingstraume, tilknytningsforstyrrelser, kriminalitet og misbrug. Vi har plads til i alt 15 unge, fordelt på 3 afdelinger, ligesom vi har ansvaret for 4 unge der bor i egen bolig, alle i Skibby.

Ansøger med kendskab til arbejdet med udsatte børn og unge vil blive foretrukket, ligesom kendskab til misbrugsproblematikker og udadreagerende adfærd er en klar fordel.

Robusthed, ro, empati og mentaliseringskompetncer, er sammen med en respektfuld og anerkendende tilgang til målgruppen og dennes familie, nødvendige kompetencer.

Ansvarlighed og ordentlighed er en forudsætning, ligesom fleksibilitet, humor og samarbejdsevne er centrale elementer for den rette ansøger. 

Vi arbejder ud fra en tilknytningsteoretisk, systemisk narrativ og kropsorienteret tilgang.

Værdigrundlag:

  • Vi tror på, at alle børn og unge har ressourcer og styrker og alle gør det bedst de kan.

  • Vi tror på, at enhver person har ret til at blive behandlet individuelt ud fra en særligt tilrettelagt og målrettet behandlingstænkning, der tager højde for barnet/den unges livshistorie, følelsesmæssige samt kognitive forudsætninger for at kunne indgå i kontakt og relation med sin omverden.

  • Vi tror på, at professionelle, som er autentiske, træder i karakter, og som ikke er bange for at involvere sig og sætte sig selv i spil, kan gøre en forskel.

  • Vi tror på, at positive forandringer bedst skabes i et positivt defineret felt. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og lægger vægt på, at alle bliver mødt med en forståelse for de vanskeligheder barnet/den unge har med sig.

  • Vi tror på, at en helhedsorienteret tilgang, hvor hele netværker inddrages, er den bedste forudsætning for forandring, der også holder på længere sigt.

Kørsel i egen bil kan i nødstilfælde være nødvendigt, hvis alle Curams biler er optaget.

Med venlig hilsen

Flemming Zuschlag Christihansen

Aut. psykolog og forstander

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Behandlingsinstitutionen Curam ApS, Hovedgaden, 4050 Skibby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/caa8249c-f71d-4792-8905-16f89372c788

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler