BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Firkløveren i Jyllinge søger en pædagog 32-37 timer ugentligt, afhængig af dine egne præferencer.
Vi søger en pædagog, der har høje ambitioner på børnenes vegne og som brænder for at skabe et trygt og legende miljø for Firkløverens børn.
Det gode børneliv
Firkløverens fysiske rammer er ud over det sædvanlige. Vi bor på en gammel skole og huset har derfor både sjæl og masser af plads. Både inde og ude er der god plads til leg og fordybelse. Vores store legeplads i børnehaven skal det kommende år forandres, så vi får et endnu bedre lege- og læringsmiljø udendørs til gavn og glæde for både store og små.
De 68 skønne børn i Firkløveren er fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Vi er vilde med uderummet og bruger det flittigt året rundt. Vi håber derfor, at finde en kollega, der vil lave vandkanaler og bygge snemænd med os, og som kender til værdien af leg for både børn og voksne.
Vi arbejder med hverdagens rutiner som afsæt for en god pædagogik. Det er derfor en fordel, hvis du ligesom os er optaget af de små ting, som gør en kæmpe forskel i et lege- og læringsmiljø. Det kan være hvordan vi gearer ned før sovestunden eller hvordan vi siger farvel til far om morgenen. Det kan også være rutiner omkring overgangene, toiletbesøg og arbejdet med madmod under måltidet.
Vi er også optaget af at skabe et rigt sprogmiljø, hvilket blandt andet betyder at vi skaber taletid til alle børn og dyrker alle muligheder for at etablere sproglige interessante miljøer, der giver børn lyst til at deltage. Både når vi skråler højt i fællesskab og når vi taler følsomt og løser konflikter.
Samarbejde
I Firkløveren taler vi åbent om, hvordan vores adfærd og kommunikation påvirker hinanden. Vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi vil det kommende år have stort fokus på at videreudvikle på vores arbejdsfællesskab, så vi skærper vores fælles evner til at give feedback. Du behøver ikke på forhånd at vide noget om feedbackkultur, men du skal have lyst til at indgå i et team, der har besluttet sig for at blive verdens bedste kolleger – også når det kræver en særlig indsats.
På samme måde har vi fokus på samarbejdet med vores forældre, hvor vi inddrager forældrenes perspektiver i vores hverdag med børnene, for på den måde at skabe de bedste rammer for vores børns udvikling og trivsel. Et godt og velfungerende forældresamarbejde skal derfor også være vigtigt for dig.
Som ny pædagog i Firkløveren har vi flere tiltag, der kan være med til at give dig en god start. Vi tilbyder bl.a. tæt dialog med din leder i den første tid og en kollega, der er din mentor. Vi opfatter det med andre ord som en fælles opgave at klæde dig godt på til opgaven.
Børn i udsatte positioner
I Firkløveren står vi på tæer for at gøre størst mulig forskel for alle børn. Vi har derfor stort fokus på børn, der i perioder har det svært og som risikerer at komme i udsatte positioner. Derfor er det vigtigt, at disse børn også står dit hjerte nær, og at du er indstillet på at give dit allerbedste til de børn, der har allermest brug for at vi voksne er relations kompetente, omsorgsfulde og mestrer et sundt samspil med både forældre og børn i udsatte positioner.
Ansøgningsfrist og kontaktperson
Ansøgningsfristen er d. 20. juni. Du kan sende en ansøgning via søg-knappen i annoncen.
Ansættelsessamtaler holdes i uge 25 og 26. Stillingen er ledig fra d. 1. juli, men vi venter gerne på den rette. Dog senest til 1. september.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes straffeattest, børneattest og reference inden ansættelse.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge huset, skal du ikke tøve med at kontakte enten børnehavepædagog Sarah på Firkløverens telefon 46318186 eller områdeleder Stine Kart Skytte på 24603431.
Særligt om job i Roskilde Kommunes dagtilbud
Roskilde Kommune er ambitiøs, også når det gælder børn. Vi er kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi anvender viden om, hvad der virker og følger op på resultater gennem læringsdialoger i ledelsesstrengen. Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her https://roskilde.dk/borger/familie-og-boern/boerne-og-ungepolitik
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1acfcad3)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Firkløveren, Møllevej, 4040 Jyllinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1acfcad3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846178