Er du klar til at gøre en forskel for 2 skønne søstre?
Har du erfaring med relationsarbejde og kendskab til autisme og ADHD? Brænder du for at gøre en forskel i en families hverdag? Så er dette job noget for dig!
Om opgaven
Vi søger en omsorgsfuld og erfaren pædagog til en aflastningsopgave for en familie med to søstre på 9 og 11 år. Som pædagog bliver din vigtigste opgave at skabe trygge rammer og styrke relationerne til pigerne. Du vil starte med at arbejde sammen med moren for gradvist at opbygge tillid hos pigerne.
Den ældste pige – 11 år:
Hun er kreativ, social og aktiv, med en hverdag præget af skole og klub. Hun har ADHD og elsker aktiviteter som madlavning, legeplads og samvær med sine veninder.
Den yngste pige – 9 år:
Hun har infantil autisme og trives i strukturerede rammer. Hun er glad for fantasy, højtlæsning og digitale aktiviteter som iPad. Hun kan have svært ved skift og reagerer med separationsangst, hvorfor relationsarbejdet med hende kræver tålmodighed og en langsigtet indsats.
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring med relationsarbejde og en stærk forståelse for børn med autisme og ADHD. Du skal kunne skabe tryghed og nærvær i arbejdet med børn, være tålmodig, empatisk og god til at tilpasse dig børns individuelle behov. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og støtte op om familiens ønsker og mål.
Arbejdstider
8 timer om ugen
- Mandag, tirsdag eller torsdag – to dage om ugen fra kl. 16.00 til 20.00.
Familien bor i Skibby, kun 10 minutters gang fra bymidten, og der er gode busforbindelser.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157347