Gravermedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Barselsvikar for gravermedhjælper søges

Med ansættelse fra 15. oktober 2023 søger vi en barselsvikar i stillingen som gravermedhjælper ved Skibby Kirke i Skibby Sogn. Ansættelsen er tidsbegrænset med forventet ophør d. 31. oktober 2024.

Stillingen har en årsnorm på 1924 timer svarende til 37 timer om ugen. Aflønningen sker på timebasis.

Skibby Sogn har 3385 indbyggere. Skibby Kirke har 6 ansatte, heraf 1 sognepræst.

Stillingens opgaver er:  

  • Pasning og vedligeholdelse af kirkens arealer, anlæg, gravsteder og bygninger
  • I perioder af året endvidere; hækklipning, grandækning, beplantning og græsslåning
  • Rengøring af enkelte af kirkegårdens bygninger
  • Kirkegårdsopgaver i forbindelse med kirkelige handlinger såsom ved begravelse, bisættelse og urnenedsættelse
  • Stedfortræder ved gravers ferie- og fridage
  • Back-up/afløser ved praktisk kirketjeneste

 

Der er ikke krav til gartnerisk uddannelse, men du skal have forudsætninger, som matcher de opgaver, du skal varetage. Det vil derfor være en fordel, at du har erfaring med arbejdet på en kirkegård eller med tilsvarende arbejdsområder. Du skal kunne betjene og føre kirkegårdsmaskiner og være i besiddelse af kørekort B. Har du ikke erfaring med de opgaver, der knytter sig til gudstjenester og kirkelige handlinger, vil der blive en oplæringsperiode.

Vi forventer desuden, at du

  • kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt og ansvarligt med en positiv tilgang til dine opgaver
  • har sans og interesse for kirkegårdspasning og -indretning
  • vil bidrage til, at Skibby Kirkegård og kirkens øvrige arealer fremstår velplejet og ligeledes giver plads til biodiversitet
  • møder kirkens og kirkegårdens brugere med respekt, imødekommenhed og forståelse
  • har interesse for folkekirken og forståelse for kirkens opgaver og ansvar
  • er engageret i det daglige samarbejde med graveren og ligeledes i samarbejdet med dine øvrige kolleger, sognepræsten og menighedsrådet om kirkens mangfoldige opgaver
  • er serviceorienteret, fleksibel og indstillet på, at arbejdsopgaver og -planlægning er knyttet til bl.a. vejrforhold, til årets gang på kirkegården samt i kirken og undertiden også til akut behov for løsning af opgaver

 

Vi tilbyder

  • et afvekslende job i nogle smukke rammer og et arbejde med frihed under ansvar
  • en arbejdsplads, som vægter gensidigt samarbejde, et respektfuldt arbejdsmiljø og medarbejdernes medindflydelse og trivsel

 

Ansættelse sker ved Skibby Sogns menighedsråd beliggende Selsøvej 4B, 4050 Skibby.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør i øvrige land for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse; kr. 266.811,68 (trin 1) og kr. 274.261,30 (trin 2) og for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse; kr. 306.334,67 (trin 1) og kr. 315.506,91 (trin 2)

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Skibby Menighedsråds kontaktperson Dan Koch på telefonnummer 24597002 eller pr. mail 7455fortrolig@sogn.dk .

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7455fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag d. 6. september kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 13. september i dagtimerne. Ved eventuelt behov for yderligere samtaler afholdes disse torsdag d. 14. september.

Menighedsrådet kan oplyse, at straffeattest skal fremvises, og der vil blive indhentet referencer.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Menighedsrådet ved Skibby Kirke, Kirkestræde, 4050 Skibby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7455fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892015

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet