Genopslag: En pædagog med hjerterum søges til vuggestuen i Børnehuset Nordstjernen i Jyllinge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider børnehuset med en vuggestue gruppe og hvis du brænder for at arbejde i et dagtilbud, hvor udvikling, specialpædagogiske indsatser og almen pædagogik går hånd i hånd, så skal du overveje at blive en del af Nordstjernen. Vi brænder for at skabe de allerbedste udviklingsbetingelser til alle børn.

Vi søger en kollega som vil være med til at få et samarbejde op i mellem to vuggestue grupper og ikke mindst søger vi en kollega, der ligesom os andre, har høje ambitioner på børnenes vegne og som ved, at børn kun kan trives når de er i gode omgivelse som understøtter deres udvikling.

Det gode børneliv

Nordstjernen har et fagligt stærkt pædagogisk miljø som kommer alle børn til gode. Vores børn er fordelt på to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en basisgruppe.

I børnehuset er der både basispladser, vækstpladser og almene institutions pladser. Dette betyder at mange pædagoger i huset har viden om specialpædagogik og at en god systematik og grundig planlægning er en del af husets DNA. Derudover kalder den alsidige børnegruppe på et fagligt fokuseret læringsmiljø, der er målrettet børnenes behov for differentierede fællesskaber. Der arbejdes derfor ofte i små gruppe med aktiviteter tilpasset den specifikke børnegruppe.

Vi er vilde med uderummet og bruger det flittigt året rundt. Vi håber derfor, at finde en kollega, der kender til værdien af leg for både børn og voksne. Ud over vores dejlige børnehus på Tranevej har vi også en udflytter naturgrund på Nordmarksvej 62. Den rummer den ene børnehavegruppe men vuggestuen kan også bruge stedet, når de skal lave bål eller udforske skoven i trygge rammer.

Vi arbejder med hverdagens rutiner som afsæt for en god pædagogik. Det er derfor en fordel, hvis du ligesom os er optaget af de små ting, som gør en kæmpe forskel i et lege- og læringsmiljø. Det kan være hvordan vi i vuggestuen går bedst i garderoben så alle børn kan øve sig og få den nødvendige støtte eller hvordan vi inviterer hinanden til leg på en god måde. Måske er du god til at udforske biller og andet kryb under stenene på legepladsen. Det er en aktivitet der altid er populær hos Nordstjernens børn.

Samarbejde

Vi er hinandens arbejdsmiljø og skal derfor værne om hinandens arbejdstrivsel. Vi har løbende fokus på at videreudvikle vores arbejdsfællesskab, så vi skærper vores fælles evner til at give feedback og til at hjælpe hinanden godt på vej til en faglig refleksion. Du skal have lyst til at indgå i et team, der har besluttet sig for at blive verdens bedste kolleger – også når det kræver en særlig indsats.

På samme måde har vi fokus på at værne om det gode samarbejde med vores forældre. Et godt og velfungerende forældresamarbejde skal derfor også være vigtigt for dig.

Om dig

  • Du er vild med vuggestue børns dannelse, læring og udvikling
  • Du har erfaring med pædagogisk dokumentation
  • Du forstår at omsætte læreplanstemaerne til god pædagogisk praksis
  • Du er en holdspiller og bidrager aktivt til arbejdsfællesskabets trivsel

Særligt om job i Roskilde Kommunes dagtilbud

Roskilde Kommune er ambitiøs, også når det gælder børn. Vi er kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag.  Vi har gennem en årrække arbejdet intensivt med at øge kvaliteten af vores dagtilbud, bl.a. gennem udvikling af nyt system for pædagogiske tilsyn og målrettet implementering af de styrkede pædagogiske læreplaner. Vi anvender viden om, hvad der virker og følger op på resultater gennem læringsdialoger i ledelsesstrengen. Du kan finde mere om Roskilde kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her Børne- og ungepolitik - Roskilde Kommune

Som ny pædagog i Nordstjernen har vi flere tiltag, der kan være med til at give dig en god start. Vi tilbyder bl.a. tæt dialog med din leder i den første tid og en kollega, der er din makker. Vi opfatter det med andre ord som en fælles opgave at klæde dig godt på til opgaven. 

Ansøgningsfristen er d. 20.8.22 Du kan sende en ansøgning via søg-knappen i annoncen.
Ansættelsessamtaler holdes i uge 34.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL eller FOA. Der indhentes straffeattest, børneattest og reference inden ansættelse.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge huset, skal du ikke tøve med at kontakte vuggestuen på 2182 2272.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=70ddf071)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Nordstjernen, Tranevej, 4040 Jyllinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=70ddf071&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882344

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet