Børnehuset Pilehuset søger en nærværende dagtilbudsleder - med fokus på faglig og strategisk ledelse og udvikling af høj pædagogisk kvalitet
Er du passioneret omkring dagtilbudsledelse og brænder du for at skabe stærke pædagogiske læringsmiljøer for børn i vuggestue og børnehave? Så er det måske lige dig vi står og mangler til en spændende stilling som dagtilbudsleder af børnehuset Pilehuset - en integreret institution beliggende i Skibby.
Om Børnehuset Pilehuset
Vi er et lille integreret børnehus, med plads til ca. 35 børn, fordelt på én vuggestuegruppe samt en børnehavegruppe. Vi har en helt fantastisk legeplads, som vi benytter dagligt hele året rundt. Bl.a. laver vi ofte mad på bål og høster æbler og blommer, når årstiden er til det, laver insekthotel, planter blomster og meget mere. Udover vores legeplads, har vi et stort hus med masser af plads, hvor børnene kan udfolde sig. Vores fysiske rammer gør, at vi altid har mulighed for at dele børnene op i mindre grupper, så de i vores optik, får de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling. Vi bruger nærmiljøet rigtig meget. Ture på biblioteket, i biografen, teatret og i skoven er således en fast del af vores praksis og busstoppestedet er ikke mere end 5 minutter væk.
Desuden har vi en del ukrainske familier tilknyttet, som vi arbejder målrettet med, både sprogligt og socialt. Det er utrolig givende for alle, både børn og voksne i Pilehuset.
Vi er en sammentømret personalegruppe, med forskellige baggrunde. Nogen har været her længe, og andre er nytilkomne. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores arbejde og er stolte af vores fag.
Vi søger en dagtilbudsleder, der
- Har en passion for pædagogisk ledelse og et ønske om at skabe udvikling og høj pædagogisk faglighed i et børnehus med børn i alderen 0-6 år.
- Har solidt kendskab til dagtilbudsloven og de styrkede pædagogiske læreplaner, og kan arbejde strategisk med pædagogisk tilsyn, dokumentation og evalueringskultur.
- Kan sætte en tydelig retning og bidrage til at skabe inspirerende rammer for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Ser værdi i det gode forældresamarbejde og kan drive samarbejdet med forældrebestyrelsen.
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og forstår de betingelser og muligheder, det indebærer.
- Har evnen til at balancere og udleve administrativ ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og strategisk udvikling af dagtilbud.
- Evner at iværksætte og implementere processer, følge dem til dørs og skabe engagement omkring dem.
- Er en anerkendende, synlig og nærværende leder, der formår at motivere og udvikle medarbejdere samt sikre et godt arbejdsmiljø.
- Har fokus på samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere som psykologer, logopæder, familieafdelingen og sundhedsplejen.
- Besidder gode IT-kompetencer og er parat til at sætte sig ind i nye digitale systemer.
- Er klar på at varetage opgaven med budgetstyring.
- Behersker det engelske sprog er en fordel, så vi kan imødekomme vores to-sprogede familier.
Vi tilbyder
- En engageret lille personalegruppe, der ikke er bange for naturen og som bruger den ofte og relevant.
- En spændende hverdag i et lille børnehus, hvor hvert enkelt barn er unikt og hvor der ikke er langt til et smil og et kram.
- Et godt samarbejde mellem forældre, personale og ledelse, hvor forældrene føler sig hørt og er engagerede i børnehusets hverdag.
- Et hus i udvikling, hvor man også er åben for nye ideer og tiltag.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til hver enkelt medarbejder og hvor humøret er i top.
- Lavt sygefravær
Som leder i Frederikssund Kommune får du desuden
- Et struktureret onboarding-program, herunder mentorordning.
- Et stærkt ledernetværk, hvor du kan hente inspiration og sparring.
- Uddannelse i ICDP samt mulighed for lederudviklingsforløb og efteruddannelse.
- Et velfungerende samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøorganisation.
- Et dagtilbudsområde med solidt tværfagligt samarbejde med PPR og familieafdelingen.
En ny ledelsesstruktur i Frederikssund Kommune
Pr. 1. marts 2025 er Frederikssund Kommune overgået til en ny ledelsesstruktur, hvor børnehusene opererer som selvstændige enheder. Denne omstrukturering er skabt for at styrke den lokale ledelse og højne den pædagogiske faglighed.
Med denne organisering får både ledelse og forældre større indflydelse på dagligdagen samt mulighed for at præge udviklingen af et pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet. Vi befinder os nærværende i en fase, hvor vi sammen skaber vores fremtidige retning, og vi håber, at du vil være en del af denne rejse.
Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at besøge os, for at opleve vores børnehus og møde vores engagerede personale.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte leder Gitte Jørgensen på telefon 51 15 66 66 eller afdelingsleder for dagtilbuddet i Frederikssund, Sune Thor Olsen, på telefon 29 99 96 14.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Frist
17. september 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikssund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Pilehuset, Baygårdsvej, 4050 Skibby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/15bbed36-61ff-49f9-a999-ed86e34a93dd