2 Fysioterapeuter søges til Genoptræningen i Lejre Kommunes Neuro-team & Geriatrisk/Medicinsk team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ser du kerneopgaven: effektivt og målrettet genoptræningsforløb i et ligeværdigt samarbejde med borgeren i Lejre Kommune? Er du solidt fagligt funderet og kender til værdien af gode samarbejdsrelationer med kollegaer på tværs af fag og organisation? Kan du trives og holde overblik i en foranderlig hverdag? Så er det måske lige dig vi søger.

Lejre Kommune ligger ret centralt i pendler / køreafstand fra flere områder på Sjælland.

Om jobbet

Vi leder efter to nye fysioterapeuter og kollegaer.

Du vil blive ansat i Genoptræningen i Lejre Kommune. Neuro-teamet, varetager vurdering og træning af vores borgere med ny-opståede eller kendte neurologiske diagnoser og funktionsnedsættelser. Hvis du søger stillingen i det geriatrisk/medicinsk team, ville du skulle varetage opgaver med vurdering og genoptræning af komplekse problematikker hovedsageligt omkring den ældre borger.

Den fysioterapeutiske indsats er ofte i tæt samarbejde med ergoterapeuter, kommunens rehabiliteringsteam, samt de forskellige hjemme- og sygeplejegrupper.

Genoptræningen varetages både individuelt og på hold, ud fra sundhedsloven § 140, og serviceloven § 86. Specialerne varetager også indsatser omkring forløbsprogrammer §119 og vederlagsfri holdtræning.

Holdtræningen vil primært foregå på vores genoptræningscenter Grønnehave i Ejby eller på genoptræningscentret i Hvalsø. Individuelle interventioner kan varetages enten på center, i borgers eget hjem eller på vores midlertidige pladser.

Om dig

Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet fysioterapeut, og har relevant erfaring og interesse for de relevante områder.
  • Til stillingen i neuro-team ser vi gerne du har erfaring med og kan anvende viden fra Affolter og Bobath koncepterne og/eller viden om neurodynamik.
  • Til stillingen i geriatrisk/medicinsk team ser vi gerne du har erfaring med demens og træning til den ældre borger.
  • Er en god ”håndværker” i faget og kan arbejde meget tæt på borgerne eller som situationen byder.
  • Har mod på og forstår værdien af at bidrage til den fortsatte udvikling af mono- og tværfaglige praksis ind i teamet.
  • At du tager ansvar for egen faglighed og søger sparring som en naturlig del af samarbejdet med dine kollegaer mono- såvel som tværfagligt.
  • Er interesseret i at bidrage til et sundt og stabilt arbejdsmiljø i teamet
  • Har fokus på dokumentation, som en naturlig del af borgerens forløb og sikre sammenhæng i beskrivelsen af borgers problemstillinger, ressourcer, mål, udvikling og status gennem hele forløbet.
  • Er nærværende, konstruktiv, løsningsorientret, og har en anerkendende tilgang.
  • Har god situationsfornemmelse og overblik. Kan begå sig på et fælleskontor med forstyrrelser, uden du mister retning, overblik eller humør.
  • Har kørekort til alm. Personbil.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • vurdering og dokumentation af borgerens behov for genoptræning både individuelt og på hold
  • Varetagelse af den fysiske trænings indsats individuelt og på hold.
  • Være proaktiv og opsøgende i det mono- såvel som tværfaglige samarbejde i dagligdagen omkring den enkelte borger.

Arbejde i en selvtilrettelagt hverdag i tidsrummet kl. 07.00-18

Om os

Lejre Kommune tilbyder en bred vifte af tilbud til borgerne og leverer vores fem kerneopgaver med afsæt i fem principper: Vi har en effektiv og bæredygtig drift. Vi er tillidsfulde og retfærdige. Vi skaber engagerende fællesskaber. Vi skaber frirum til initiativ. Vi integrerer naturen i alt

Genoptræningen i Lejre, genoptræner borgere på tre adresser, på henholdsvis Sundhedscenter Bøgebakken i Lejre, Genoptræning Hvalsø og Genoptræning Grønnehave Ejby.

Neuro-teamet har base i Ejby på Elverdamsvej 200 og geriatrisk/ medicinsk-team har base i Hvalsø på Kirsebærhaven 1. Der er ca. 10-12 terapeuter på hver af matriklerne, blandet fysio- og ergoterapeuter.

Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi bruger hinandens fagligheder til at skabe de gode borgerforløb. Vi sætter et godt arbejdsmiljø højt på dagsorden i hverdagen og er derfor gode til at hjælpe hinanden. Vi er dermed fælles om at sikre, at borgerne får en god genoptræning i Lejre Kommune med udgangspunkt i borgerens livssituation.

Løn og ansættelse

Stillingen er ledig fra 1. August 2023. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Stillingerne er faste stillinger og på 37 timer.

Du bedes markere i overskriften i hvilket speciale du søger stillingen.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledn. Terapeut i Genoptræningen, Mette Tidemand Nicolajsen på telefon 21 46 53 05

Samtaler forventes afholdt i uge 28

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikssund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.lejre.dk/ledige-job/ledige-job/?hr=show-job/151080&linkref=113119&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet